I seneste uge har det været lidt svingdør (ikke i stil a.la. Cirkus Lillebror eller ÅGF - men alligevel). Vi har indenfor de sidste dage taget afsked med AC's største profil...og så Henrik Hansen. Det åbner op for den sædvanlige linde strøm fra revolver-jounalisterne der skal lege fodbold-eksperter. "NU RYKKER HORSENS NED - DE MISTER DERES PROFILER". De har bare overset hele grund-filosofien som Den Gule Fare er opbygget af....nemlig at INGEN er over holdet...INGEN er mere profiler end andre internt - og derfor kan de undværes bedre i kollektiven. Det skal dog ikke fornægtes at vi er mærket af at vi ikke ser så mange knubs fra nordjyske albuer i den kommende superliga-sæson - men vi håber at de nye spillere kan løfte den tunge arv fra en af AC's allerstørste spillere i nyere tid.
Vi ser nu frem mod en sæson med Friis i en mere offensiv central rolle - og det er noget der glæder især De Gule Bønder at man sætter liden til en 100% Horsens-kneit og vi er overbeviste om at Frille kommer tordende med sit fremragende spil og gør alle kritikerne til skamme. Friis har som Lodberg i hele sin tid i Horsens haft arbejds-handskerne på og spillet den position der gav det bedste resultat for holdet - at en sådan mand efter tålmodigt at have ydet for holdet får åbnet mulighederne for yderligere udvikling på sin favoritposition er glædeligt.
Vi har stadig vores to små vævre angribere - og bliver der tilføjet en stor stærk angriber i front står vi med et stærkt fundament for en masse mål på 3-stjernet Arena. Her kunne det jo være oplagt med en stor stærk nigeriansk angriber som vi ved er ledig på markedet p.t. og som rent faktisk er bosiddende i Danmark. Så hvis Jesper Hansen læser med her - så vil vi da opfordre ham til at tage kontakt til Abdul Sule. Han har siden sin gloværdige tid i Horsens spillet for storklubber både i det store udland og i falster. Den erfaring har modnet Sule som må siges at være en spiller med udviklings-potentiale. Måske han ikke slår til nu - men giv ham chancen med tiden - og han vil være en fremtidens mand.
Endelig er der jo også muligheden for at sætte Lodberg i front som i go'e gamle dage. Dels vil vi få en omgang flot fodbold - dels vil interessen for vores to små angribere dale da de nok højest sansynligt vil stå i skyggen af Lodbergs mange scoringer - hvilket jo også må være positiv da Gilberto og Lawan gerne skulle spille i 8700 til de er langt oppe i 30'erne...
Vi ser frem til en harsk ny sæson med opfølgeren til "Der Untergang" samt endnu et morsomt kapitel i fabelfortællingen som Lillebror Vejle der så gerne vil købe sig til succes...
Vi ses å 3-stjernet Arena til 3 point å Søndag - NORDTYSKE RAUS DIE SUPERLIGA!!!
onsdag den 16. juli 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar