I dag røg den vel nok vigtigste og bedste spillere i AC Horsens. Per Gade har valgt at forlade Horsens, da han ikke længere følte sig i topform. At formen ikke længere er i top, er blevet bekræftet, da han inden for det seneste stykke tid har ansat 20 fysioterapeuter. Vi havde nu håbet, han havde kræfter til mange år endnu, men det positive er, at han ikke tager til en anden klub. Selvom han flytter op mod nord, kan det jo godt ske, han stadig er lidt gul i hjertet.
På De Gule Bønders vegne vil jeg gerne takke for mange gode kampe og højtflyvende albuer. Der har altid været stabile præstationer på højre back de sidste 4 år, som kun har budt på en skuffelse fra Pers side. Det var, da han meldte afbud til vores sommerfest, fordi han skulle i træningslejr med AC.
Til dem som endnu ikke har fået skaffet sig et af de nu kulte Per Gade halstørklæder, er der stadig få tilbage. Det er med at være hurtig, for der er vist ingen tvivl om, at prisen stiger i takt med hvor kult Per Gade bliver i Horsens.
Kun for Per Gade - Vi kom jo kun for Per Gade.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar