Nu går det snart løs til den største kamp i lang tid. Vi skal møde lillebror fra den lille by syd for Hedensted. At byen ikke er særlig populær i Danmark er tydeligt, da der hver dag mellem ca. kl. 15 og 17 er kø for at komme væk fra den forfærdelige by. Jeg tror, næste tiltag i trafikministeriet er, at fylde byen op med cement, så man undgår den kaos med folk, der gerne vil væk.
Nu har de fået købt sig op i den bedste række i Danmark igen, og det bliver spændende at se, hvor stort de taber til storebror fra Horsens. Jeg tror, de syd fra Hedensted vil være tilfredse med at tabe 8-1, da de så vil have scoret et mål, men mere realistisk er det nok, at de taber med over 10 mål.
Jeg glæder mig, som var det til juleaften til kampen, og til at få endnu 3 point på kontoen.
Vi ses i morgen til et forhåbentligt fyldt stadion. Støt 100 % op om de GULE og lad os banke lillebror, så der skrives historie.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar