Det er sjældent jeg ikke er tilfreds med de gule. Som sådan var jeg heller ikke utilfreds med at de gule spillede Vejle ned under græstæppet søndag, selvom det var på en billig baggrund. Men jeg bliver nødt til at nævne overfor de nye AC-spillere, at når man møder Vejle, giver man sig 100 %, og det gør ikke noget, hvis et par enkelte røde spillere går ud med en skade. Der var ingen vildskab i søndags, og det forplantede sig til tribunen, hvor man ikke fattede, at de gule ville være bekendt ikke at kæmpe 100 % mod Vejle.
Jeg vil ikke brokke mig over den holdopstilling, Kent Nielsen vælger, men mod Vejle kunne jeg godt tænke mig de lokale på holdet. Jeg ved godt, at Søgaard var skadet, men Søren Friis kunne sagtens have spillet fra start. Om det så skulle være i midten eller på venstrekant ved jeg ikke, men det er dejligt, at vi stadig har spillere fra Horsens som f.eks. Friis, Søgaard og Jochumsen, som vi kan se på banen.
Nu skal vi vinde over Vejle de næste 2 gange i sæsonen, for at sæsonnen ikke bliver en katastrofe. Der må være 3 mål tilbage i denne sæson. Det ene er at slå Vejle en gang. Det 2. er at slå Vejle anden gang. Det 3. mål er at ende over Vejle. Hvis disse 3 ting bliver opfyldt, har sæsonen været en succes.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar