tirsdag den 7. juli 2009

Johnny be good

Så blev spændingen udløst mht. den nye træner, og der skal herfra lyde en stor og varm velkomst til Johnny Mølby. Jeg tror og håber på, at han er manden sammen med det øvrige trænerteam og spillerne, der kan få os tilbage til Superligaen. Jeg håber, det bliver allerede i denne sæson, men jeg ved også, at det kan tage tid, at sætte sit præg på et hold. Man må dog sige, at vi har alle chancer, hvis vi kan holde på denne trup med måske et enkelt salg.

Trænermæssigt ved jeg ikke, hvad han står for, men jeg tror på, at han som en ung træner har viljen og gejsten for at rykke op. Den vilje og gejst skal han bare have videre til spillerne. Samtidig har han og Peder Knudsen et stort kendskab til 1. division, så de skal nok være forberedte på samtlige modstandere. En anden fordel er, at han bor i Taulov, som er relativ tæt på Horsens, så han vil kunne være en del omkrng klubben. Det er formegentlig her, den største mangel var hos Henrik Jensen. Fordelen ved Taulov er også, at det har været et fremragende teltturs-rejsemål for De Gule Bønder.

Eneste ulempe ved Johnny Mølby er, at han har spillet hos lillebror. Men som han udtalte til Horsens Folkeblad, har han intet forhold til dem, og det er i Horsens han vilje til oprykning ligger.

Til sidst vil jeg lige takke et par forskellige fans, der har gjort mit fanhjerte glad. For det første tak til OB's fans, der i den sidste kamp spillede fanfodbold mod os, og de var med til at gøre en nedrykningsdag til en god dag trods alt. At ca. 100 fans på tværs af fangrupperne på den måde kan mødes og have det sjovt sammen, er noget medierne skulle have fokus på i stedet for de hooligans, der får lov til at føre sig frem pga. vold mm. Derudover var det en fornøjelse at møde de "gamle 67' spillere" fra EFB for et par hyggelige timer på Esbjerg stadion til lørdagens træningskamp. Det var en sjovt at høre deres historier fra dengang, og deres syn på træningskampen. Sidst og allermest vil jeg takke alle de fans, der var med i Vejle, AAB og OB. De var med til at lave noget uforglemmeligt for mig. Det vi lavede i Vejle, er noget af det største, der kan laves, og jeg håber vi får mange kampe med samme stemning. I AAB var vi mange og støttede rigtig godt op om holdet. Generelt har det været rigtig godt, at vi har bevist, at man godt kan komme mange på udebane uden at lave ballade. I sidste kamp mod OB, var stemningen måske ikke i top pga. resultatet og nedrykningen, men jeg syntes, det var utrolig stort, at vi blev efter kampen og klappede af OB på trods af vores nedrykning. Vi bakkede op om vores egne, men respekterede de andres resultat for sæsonen. Sådan skal det være.

lørdag den 4. juli 2009

Å scouting i det Wilde Westjylland

De Gule Bønder havde to udsendte scouts til dagens kamp, hvor vi tog plads
på den hyggelige tribune blandt piberygende esbjergensere med skipper-tatoveringer og masser
af røverhistorier fra dansk fodbolds gyldne tid :)

Selve kampen:
Vi blev begge enige, iøvrigt også med flere de lokale, at niveauet faktisk var overraskende højt i betragtning af
at vi er hvor vi er rent opstartsmæssigt - og at der blev skiftet hele og halve hold iløbet af halvegene.
Udemærket tempo på bolden, og vi spillede os frem til gode muligheder, specielt i 1. halveg hvor vi flere gange spillede esbjerg tynde i hurtigt omstillings-spil. 2.halveg bar MEGET præg af en del udskiftninger, og der var ikke det store at sige til Esbjergs mål. Mål nr. 3 kan til dels tilskrives vores unge prøvespiller fra OB der mistede bolden på en skidt position, og ikke gad kæmpe for at generobre bolden eller dække op. Bolden blev lobbet henover vores prøve-målmand, som så lidt skidt ud i situationen. Han var MEGET højtråbende og dirigerede meget rundt på spillerne nede fra kassen.

Prøvespillerne:
Den unge OB'er så man ikke så meget til, men han havde et par uheldige boldtab, og han mangler en hel del fysik. Der er dog stadig perspektiv i knægten - men pt. kan han ikke på nogen måde tilspille sig tid på 1.divisionsholdet.
Kebé var vi tilgengæld temmelig imponeret over. Han viste godt overblik i spillet, vandt stort set alle hovedstøds-dueller, og skabte meget ravage i modstanderens felt. God evne til at være bevægelig i boksen, og trods hans store fysik, er han meget bevægelig og har en udemærket teknik. Esbjerggenserne var også tydeligt imponeret og flere gange fik vi at vide: "ham kan I da vist roligt købe - han er sgu da dygtig". Og jeg vil give dem ret. Han viste potentiale til en virkelig farlig tank i feltet og hovedstøds-dueller. Der manglede lige lidt i samspillet med de øvrige spillere, men det er sgu ikke sært, når han ikke kender holdet endnu, og der var rotations-udskiftninger i det meste af kampen. Det var temmelig overbevisende.