Det har været en blandet sæsonstart for de gule i den "nye" første sæson i superligaen. 4 point er måske ok, men de 3 point er kommet mod OB, hvor vi måske mindst ventede dem. Det mest uheldige er nederlaget til Lyngby, som er for dårligt og totalt unødvendigt. Selvom man spiller uden tilskuere, skal man sætte sig op til sådanne kampe. Med den nye nedjustering i regnskabet er det jo nærmest klubbens fremtidige grundlag for fuldtidsfodbold, der bliver kæmpet for.
De sidste par kampe har alt andet end fodbolden så været hovedtemaet. Medierne har fokuseret meget på Lodbergs uheldige frispark på Mikkel Beckmann. Var han ikke blevet skadet i situationen og skulle være med i en ellers ligegyldig landskamp, var frisparket nok knapt blevet nævnt.
Ellers var det den frygtelige episode, hvor en tosse kører 6 fans ned på vej fra Horsens stadion i kampen mod OB.
Mon hooligans og casuals går til fodbold for vold, så de kan få deres 5 min. berømmelse i medierne. Ærgeligt at få idioter kan ødelægge det for alle andre. Jeg tror nu ikke denne episode har noget at gøre med hooligans og casuals, men de der ødelægger fodbold får langt større fokus, end de de prøver at skabe en god stemning.
Jeg har tidligere omtalt vores tur til netop OB ifm. vores nedrykningen. Her var vi utrolig mange fans fra begge klubber, der mødtes og spillede fodbold mod hinanden, og var ellers i selskab og hyggede os fra kl. 10 om formiddagen til kampen om eftermiddagen. Der har også været fanfodbold og lign. Dette er dog ikke interessant for medierne, da der ikke er skandaler, så jeg mener i høj grad, at det er medierne, der er med til at skabe et dårligt billede af fodboldfans. Ærgeligt at de få gør livet surt for os, der vil skabe en fest.
I sin tid havde man programmet "Det bar' fodbold", hvor man havde et par spillere i studiet, og man satte fokus på fansene. Et program som dette ville jeg godt se igen, da det satte fokus på både godt og ondt. Og heldigvis var det meste til det gode.
God sæson til de 2, der får læst dette, og lad os skabe en stemning og en fest, der ender i en sæson, hvor AC ender blandt de 10 bedste.
tirsdag den 10. august 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)